Jeg har det godt, jeg er glad.
Selvom, jeg ikke ser Freja så meget for tiden, for vi er begge travle mennesker. For at være præcis, har vi på de sidste 3 uger, set hinanden 2 timer.
I starten, var det hårdt, men som man siger om alt andet, er det de første 2 uger der er de værste, det er der man ikke kan finde sig til rette, der man savner. Nu, er jeg nået til et punkt, hvor jeg selvfølgelig stadigvæk savner, det er bare ikke det samme, for jeg har indfundet mig med at det er sådan det er, indtil tiderne ændrer sig. Jeg, vil ikke gå og være irriteret over at jeg ikke ser dig nok. Det, syntes jeg livet er for kort til. Jeg ved, at det bare er en periode, en periode, hvor vi begge har meget i tankerne med skole, venner og fritid, så vi har egentlig “ikke tid” til at være kærester. Jeg ved, at når vi når juleferien, er vi på et punkt hvor vi begge finder den nødvendige tid til at tage os af hinanden. Jeg nyder det lidt, den frihed som jeg har og tiden til at nå alt det der skole pjat, der :)
Selvom, det er den tid, hvor det er mørkt når jeg cykler ned til bussen, jeg altid kommer for sent ud af døren, gråt når jeg er i skole og mørkt inden jeg er hjemme igen, så er jeg glad. Vi, har det pisse godt i skolen, selvom om folk er nået det punkt hvor de er fyldt op med skole, kommer daskende midt i timerne eller vælger lige at sove de 2 timer længere i stedet for at have matematik, så har vi det godt :)
Så, i denne tid, er det lidt paradoksalt, at når jeg har det godt, skal vi lave kemisk produktion, i Proces. Jeg sidder og kigger ned over den store bog om medicin, rent instinktivt, lander blikket på “Antidepressants” som er den engelske betegnelse for anti depressiv medicin. Jeg læser igennem og ser hvad jeg har af muligheder indenfor det emne, mit valg faldt på Amitriptylin som er et produkt som idag bliver brugt til at forebygge hovedepinen, efter man kom frem med lykkepillen. Men, det er da paradoksalt, at jeg skal lave det i de gode tider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar