Mads Fra Thisted, er en gammel barometer-darling, der fortryllede hele barometeret med tanker om Rune. Senere, fortryllede han os med breve om liv og kærlighed. Men, for ca en måned siden, skrev han sit sidste brev, han skrev om at blive voksen og vokse fra Barometeret.
Jeg kan følge ham, jeg kan se at man kan vokse fra Barometeret. Jeg kan se, når jeg kigger ned over tankevæggen, at der er mange tanker, der handler om ulykkelig kærlighed og om teenage forelskelser. Jeg er ikke lige så langt inde i det emne, for jeg er lykkelig sammen med Freja. Jeg kan kun øse ud af min viden om generte drenge på det punkt. Der er andre tanker der handler om livet og at det godt kan tackle en i nogle ret hårde tacklinger og gøre ondt. Se, det er tanker jeg kan forstå, måske fordi at livet godt kan tackle og drille mig en smule. Se, men det er et punkt, hvor jeg kan redde alle andre, men aldrig kan redde mig selv. Så alligevel, med tiden er det blevet nemmere at kunne se ind i sig selv og feje foran min dør først. Jeg er ved at have løst mine problemer og tage livet ved dets rod og rive det op, kun for at plante det igen, i den potte der hedder “voksen”. Jeg er snart ikke teenager mere, folk spørger mig hvad jeg vil jeg tænker “leve og se hvad det bringer” men siger, få en Kandidat, en dag.
Jeg ved ikke, jeg føler mig på nogle punkter, som en der er ved at vokse fra Barometeret, alligevel, er jeg på tankevæggen på dårlige dage og søger trøst og rygklap der. Jeg er der på de gode dage, er den der giver trøst og rygklap til andre der har det hårdt, det er mit aftryk i en ny og bedre verden.
Jeg vil ikke miste følelsen og musikken. Jeg vil være “Barometervoksen”.
Det er som det står på Tumblr. Men det er også et brev, med et forslag til en tester til Barometeret. Jeg foreslog En gang med Malk De Koijn.
Det er et nummer, som jeg tænker passer godt til mit brev om at blive voksen.
Den handler om, hvordan det var dengang de var unge. At der var mange der havde travlt med at blive voksne og uddannet. Den dag, de blev færdig med skolen, fik de travlt med at ligge hip-hop og rapmusik bag sig. De ville blive voksne og seriøse.
Det blev de, de fandt dronningen i deres liv, de fik børn, fandt et godt job, fik villa, fik vovse og fik Volvo. Men der er stadigvæk noget de mangler i deres liv, men hvad er det? Jo, de ville ønske de kunne føle sig unge igen, stå nede på hjørnet i deres baggypants, med en ghettoblaster og høre rapmusik, male graffiti og skate. Men det kan de ikke, det er løbet fra dem, nu står de tilbage i deres fine suit og prøver at finde det igen, men nej det er væk.
Det minder mig om noget vigtigt, det minder mig om, at selvom jeg bliver voksen og starter på Uni. Skal jeg aldrig glemme Barometeret, for jeg vil savne det når er blevet voksen, tryg og kedelig. Så selvom jeg bliver voksen, skal jeg blive ved med at være Barometerbarn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar