Jeg gider ikke mere.
Ikke mere skole.
Ikke mere pres.
Ikke flere fucking forventninger.
Gider ikke mere, at jeg skal bo i det her hus.
Når jeg endelig er hjemme, skal jeg være uvenner med min mor, som bliver ved med at sige at jeg går i grimt tøj og hvornår jeg finder nogle normale bukser. Hvorfor jeg ikke bare kan klæde mig kedeligt og konservativt, som hun tror alle andre gør. Jeg går sku i meget normalt tøj, jeg går i skjorter når de er rene og smalle cheap monday bukser, hvor det jo er meningen at taljen skal sidde lavt i, at de skal sidde med lidt hængerøv.
Jeg kan bare ikke klare det mere.
Jeg skriver mig op i en masse boligforeninger og tager hvad de tilbyder, så skal jeg sku væk, så slipper de for at se på deres GRIMME søn mere.
Undskyld, at jeg har skuffet jer og er grim...
Jeg kender alt for godt følelsen, og dine ord er som taget ud af min mund.
SvarSletJeg savner at der ikke er nogle forventninger til én, intet ansvar og og at man være som man er, og ikke som andre vil have.
Nok den eneste grund til at jeg går i skole, er for at gøre mine forældre "stolte". Men hvad betyder det, når alt hvad man gør er forkert og uanset hvor meget man prøver, så er der bare ikke noget der er godt nok.
Jeg ønsker mig tit langt væk fra det hele, problemet er bare, at jeg ikke ved hvor fanden det skulle være.