Roskilde

Nu er denne store begivenhed overstået for i pr. I år, var mit første fulde år på Roskilde, det første år hvor jeg var der i 8 dage og ikke kun 1.

Nøj, hvor er det en fantastisk følelse at være på Roskilde, følelsen af at man kan være som, man vil være, gøre lige hvad man ønsker at gøre uden at folk dømmer igen. Om man vil være den "kedelige" prøver at opføre anstændigt og se en masse koncerter, den stive som drikker sig helt væk hver dag, den småsnaldrede som stadigvæk er i stand til at se koncerter eller den type som konstant går rund i en rus af et euforiserende stof.

De første 2 dage var mig og Bamse, den kedelige type, som ikke ville gå glip af de gode koncerter som Fastpoholmen som i mine øjne leverede en skøn koncert en koncert hvor man bare sad på græsset og chillede. Bare side der i græsset udenfor Pavilion Junior søndag aften og nyde den glæde som musikken giver en, det var årets første koncert for mit vedkommende. Efter koncerten gik vi rundt på pladsen og mærkede den mærkelige følelse, som det giver at være ædru på Roskilde, fordi alle er så stive.

Næste dag, var koncerten som jeg selv tog op og se med det dejlige band Kirsten og Marie, som med deres bløde popmelodier kunne gøre en hel blød i knæene og bare side der i eftermiddagssolen og drømme sig væk, væk til en verden som var fyldt med blomster og sæbebobler.
Mandag, var også dagen hvor jeg begyndte at drikke igennem og hygge med campen, jeg gik fra at være den kedelige til at være den småsnaldrede (nogen vil kalde mig fuld), som bare nød deres gode selskab om aftenen.

Tirsdag, var vi til Black Cheese party på rampen hvor der blæste hip-hop og tung dub-step ud af højtalerne og folk kastede håndtegn.

Onsdag, stod den på druk og hygge hele formiddagen og eftermiddagen for mit vedkommende, så var vi oppe og se "de høje hæle", den første koncert med campen. Jeg syntes det var en god koncert, men det var vi ikke enige om. Da vi kom tilbage, var vi blevet udfordret til "ølbowling" af vores naboer, en blanding af bowling og drukspil.
Om natten, ravede vi til den lyse morgen i Orange-camp, hvor min gode ven Kasper lukkede festen med et hårdtslående house-mix.

Nu, var det sku nu, torsdag blev det, musikken startede med at spille. Vi lagde ud med Veto koncert med Asser, Simone og Louise. Jeg er ikke vild med Veto, men da vi kom i pitten alligevel, så kunne vi ikke lade være med at blive grebet af den eufori der er omkring det første band på Orange scene. Senere den aften tog mig og Asser igen i pitten, denne gang var det til Iron Maiden. Denne koncert mente pigerne, var for vild til at de ville opleve den fra pitten, men denne koncert var noget af en oplevelse. Den performance som de lagde for dagen skal man lede længe efter for at finde.

Fredag, var den eneste koncert jeg hørte Portishead. Det var en fuldstændig fantastisk koncert, som viste hvorfor at de stadigvæk er relevante for nutidens musik og at de inspirerer nutidens musikere.

Lørdag, var min store dage selvom asser, Louise og Simone var taget hjem den dag, var der stadigvæk en masse seværdige koncerter og folk at se dem med. Jeg lagde godt ud med Kaizers Orchestra sammen med Bamse, det var en koncert, hvor man kunne mærke den energi og snerve som de lagde i deres musik og at de virkelig elsker musik og at optræde.
Så så vi artic monkeys, det var også en mindeværdig koncert hvor man bare tænkte "hvordan kan de holde den stil?" Det var også en koncert som man vil huske som publikum fordi at det var sådan en klassisk rock-koncert hvor man bare stod og rockede med og ikke rigtigt kunne finde nogen dårlige numre.
Efter Artic Monkeys, ramte skybrudet os, der havde David, Lia (hun var faktisk ret sød), Nikolai, Lukas, Maria, Simon og jeg, en lille regnvejrsfest, imens alle andre pakkede deres ting og løb fordi de troede verden gik under.
Vi gik til Strokes efter, det var egentlig en lidt skuffende koncert efter mit hoved en koncert som intet ekstra bød på udover pladen.
Vi sluttede dagen af med den koncert som jeg i mit stille sind havde glædet mig mest til, nemlig Deadmau5 på Orange. Det var dejligt at se, så mange som havde trodset regnen og mudderet for at se ham. Det var for vildt! Folk havde den vildeste fest der foran Orange scene, det var klart værd at blive der så sent for.
tyske
Søndag, sidste dag. For mit vedkommende blev dagen overskygget af den tragiske ulykke der skete ved svævebanen. Mine tanker går til den tyske kvindes familie. Så jeg nød ikke rigtigt L.O.C og Kings Of Leon den dag, men se dem gjorde jeg.
Da vi skulle hjem, nåede vi det heldigvis før det største kaos på parkerings pladsen. En god uge er fuldendt, vi gør det klart igen.

Det var min festival, jeg nåede desværre ikke alle koncerter fordi jeg også skulle arbejde et par dage under festivallen.

Men vi ses til næste sommer!